Voksbehandling
Silkeblød hud med en skånsom og professionel behandling.
Hos ClearSkin Hudplejeklinik vægter vi en effektiv, skånsom og professionel voksbehandling højt. Derfor arbejder vi blandt andet med Lycon – et af verdens førende voksmærker, som er kendt for sin høje kvalitet og skånsomme behandling af huden. Vores mål er, at du får en behagelig oplevelse og et flot, langtidsholdbart resultat, uanset om det er din første voksbehandling eller en del af din faste plejerutine.
Vi anvender forskellige vokstyper afhængigt af området, der behandles. På arme, ben og ryg benytter vi en mild stripsvoks, mens vi på kroppens mere sarte områder anvender en skånsom hot wax, som er udviklet til at minimere ubehag og samtidig sikre en effektiv hårfjerning. Vi tilbyder voksbehandlinger til både kvinder og mænd, herunder ansigt, bryn, overlæbe, hage, armhuler, arme, ben, ryg, bryst, bikini og brazil – altid i rolige og trygge omgivelser med fokus på kvalitet, komfort og et smukt resultat.

Vores voksbehandlinger
Læs om behandlingerne her.
Voksbehandling af ansigtet, f.eks. kinder, overlæbe, hage og kæbelinje efter behov.
Fjernelse af hår fortil, mellem ballerne og – hvis du ønsker det – også på kønslæberne. Du bestemmer selv, om du ønsker at være helt hårfri eller beholde en lille stribe eller trekant.
Ved du ikke hvilken behandling du skal vælge? Kontakt os og få professionel rådgivning og vejledning. På tlf. eller e-mail clearskin@outlook.dk
Ofte Stillede Spørgsmål
Her har vi samlet ofte stillede spørgsmål.
En bikinivoks fjerner hårene langs bikinikanten, så de ikke er synlige uden for badetøj eller undertøj.
En brasilvoks er en behandling, hvor hårene fjernes fortil, mellem ballerne og – hvis du ønsker det – også på kønslæberne. Du bestemmer selv, om du ønsker at være helt hårfri eller beholde en lille stribe eller trekant.
Vi anbefaler, at hårene er ca. 5-10 mm lange – svarende til cirka 3-4 ugers hårvækst efter barbering.
Er hårene for korte, kan voksen have svært ved at få fat, og resultatet bliver derfor ikke optimalt.
De første 24 timer efter en voksbehandling anbefaler vi, at du undgår varme bade, sauna, sol, solarium, hård træning og stramt tøj på området.
Undgå også parfumerede produkter direkte på huden. Huden kan være lidt sensitiv lige efter behandlingen, og derfor er det bedst at give den ro.
Efter et par dage anbefaler vi mild eksfoliering 2-3 gange om ugen for at forebygge indgroede hår og holde huden glat.
De fleste oplever en glat hud i ca. 3-5 uger, afhængigt af hårvækst og hvilket område der er behandlet.
Ved regelmæssige voksbehandlinger bliver hårene ofte finere og blødere, og mange oplever, at resultatet holder længere over tid.
Ja, det kan du som udgangspunkt godt.
Vi tilpasser altid behandlingen til dig og tager ekstra hensyn. Da huden og området ved en brazil ofte er mere følsomt under graviditeten. Mange oplever også øget blodgennemstrømning og hævelse, hvilket kan gøre huden mere sensitiv – men vi arbejder altid skånsomt og i dit tempo.
Er du langt henne i graviditeten eller har særlige gener, er du altid velkommen til at kontakte os inden din behandling.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Kontakt os gerne på tlf. eller e-mail clearskin@outlook.dk
